Om Roche

Roche er en global pioner inden for diagnostik og lægemidler med fokus på at fremme videnskab for at forbedre menneskers liv. Den samlede portefølje inden for lægemidler og diagnostik såvel som de voksende muligheder inden for digitale sundhedsprodukter- og løsninger (insights business) giver Roche en unik mulighed for at levere individualiserede behandlinger. Roche indgår i partnerskaber på tværs af sundhedssektoren med dét formål at levere den bedste løsning og behandling til alle patienter.
Global førerposition inden for forskning og udvikling

Roche er verdens største biotekvirksomhed med lægemidler inden for kræft, immunologi, infektions- og øjensygdomme samt sygdomme i centralnervesystemet. Roche er ligeledes verdensførende inden for in-vitro diagnostik og vævsbaseret kræftdiagnostik samt frontløber inden for diabetesløsninger. I de senere år har Roche investeret i partnerskaber inden for genomisk profilering og Real World Data og er således blevet en af industriens førende virksomheder inden for digitale sundhedsprodukter- og løsninger.

i forsking og udvikling

medicinalvirksomheder

Innovation er kernen i vores virksomhed

Roche blev grundlagt i 1896 og stræber fortsat efter nye og bedre patientløsninger til at forebygge, diagnosticere og behandle sygdomme samt bidrage til en bæredygtig udvikling af samfundet. Ved at indgå i partnerskaber med alle relevante stakeholders arbejder Roche også for at sikre alle lige adgang til medicinsk innovation. Mere end tredive lægemidler, udviklet af Roche, er inkluderet i WHO’s liste over essentielle lægemidler, heriblandt livreddende antibiotika, antimalaria og kræftmedicin. Derudover er Roche for 12. år i træk blevet anerkendt af Dow Jones’ Bæredygtighedsindeks (DJSI) som én af de mest bæredygtige lægemiddelvirksomheder i verden.

Roche-koncernen, med hovedkontor i Basel, Schweiz, er aktiv i over 100 lande og beskæftigede i 2021 mere end 100.000 mennesker på verdensplan. I 2021 omsatte Roche for 62,8 mia CFH, hvoraf 21,83 % blev investeret i forskning og udvikling. Genentech i USA er 100 % ejet af Roche-koncernen. Roche har aktiemajoriteten i Chugai Pharmaceutical, Japan. Læs mere på

Vores formål

Doing now what patients need next

Vi tror på, at det er nødvendigt at skabe medicinske løsninger her og nu – samtidig med at vi udvikler innovative behandlingsløsninger til fremtiden. Vi er passionerede omkring at forbedre patienters liv. Vi udviser mod både i vores beslutninger og handlinger. Og vi tror på, at en sund og bæredygtig forretning bidrager til en bedre verden.

Vi forpligter os til kompromisløs forskning, god etik og adgang til medicinsk innovation for alle. Vi gør det i dag for at skabe en bedre fremtid.

Vi er stolte af, hvem vi er, hvad vi laver, og hvordan vi gør det. Vi er mange – men vi arbejder som én på tværs af funktioner og virksomheder over hele verden.

Vores værdier

Roche er drevet af tre kerneværdier som sammen med vores formål samler og inspirerer alle medarbejdere på tværs af funktioner og landegrænser.

Vores værdier udtrykker, hvordan vi gerne vil opføre os som individ og organisation. Alle medarbejdere i Roche Danmark har fra starten af været med til at indbygge disse værdier, som blev introduceret i Roche-koncernen i 2008. Ved kontinuerligt at arbejde med værdierne internt, opnår vi, at alle medarbejdere i Roche Danmark føler ejerskab for værdierne, og at Roche værdier ikke blot er ord, der står på et stykke papir, men er dybt forankret i hele virksomheden.

Vores tre kerneværdier er:
  • Integritet: Vi er altid åbne, ærlige, etiske og oprigtige.

  • Mod: Vi er foretagsomme og tager derved chancer - vi rækker ud over vores grænser, og vi eksperimenterer.

  • Passion: Vi udnytter vores handlekraft og engagement til at aktivere, engagere og inspirere andre.

Vi skal til enhver tid udvise integritet ved at overholde gældende interne, såvel som eksterne regler og retningslinjer. Vi skal udvise mod og passion - forstå at tage balancerede risici i bestræbelserne på at gå nye veje og være excellente i vores implementering. På den måde baner vi vejen for en hurtigere udvikling af innovative lægemidler og en hurtigere ibrugtagning af disse lægemidler hos behandlere og patienter.

Roche Danmark er det danske datterselskab af den globale koncert F. Hoffmann-La Roche, som er verdens største lægemiddel- og diagnostikvirksomhed.

Vi er cirka 285 medarbejdere i Roche Danmark, og vi er aktive gennem hele værdikæden – fra grundforskning til patientløsninger gennem fire divisioner:

  • leder kliniske studier i Danmark og otte andre europæiske lande.

  • er markedsleder inden for in vitro- og vævsbaseret diagnostik.

  • er en af de største leverandører af innovative lægemidler til danske hospitaler.

  • er en af de største leverandører af udstyr til blodsukkermåling hos diabetespatienter.

Stærk værdikæde i Danmark

Vi er ansvarlige for kliniske forsøg i Danmark, som er essentielle for at undersøge, om nye lægemidler er sikre og effektive for patienterne. Samtidig giver de kliniske forsøg patienter adgang til de mest innovative lægemidler. Tidlig og præcis diagnose er essentielt for at sikre sundhed, forebygge sygdom samt finde den rette behandling og potentielle kur. Der ligger et stort potentiale i at kunne omsætte videnskab til patientbehandlinger, der kan give patienterne et længere og bedre liv.

Patienten i centrum

Vi bestræber os på at udvikle behandlinger og diagnostiske tests, som forbedrer patienternes liv. Vi fokuserer på områder, hvor der er begrænsede behandlings- og testmuligheder, eller hvor nye behandlinger kan gøre en stor forskel for patienternes forventede levetid, livskvalitet og sundhed.

Vi leverer fx førende behandlinger og løsninger til seks af de otte hyppigste årsager til for tidlig død i Danmark. Disse inkluderer:

  • 15 kræftbehandlinger med positiv betydning for patienternes sygdomsforløb

  • 15 diabetesprodukter, som hjælper patienter med at genvinde kontrollen over eget liv

  • 705 diagnostiske tests, som muliggør tidlig og præcis diagnosticering

I 2020 fejrede Roche Danmark 50-års jubilæum. 

Flere historier

Se alle historier

Se mere

Denne hjemmeside er målrettet danske sundhedsprofessionelle, medier og offentligheden. Kontakt Roche Pharmaceuticals A/S for yderligere information.

KontaktRoche worldwidelinkedinfacebookInstagramtwitterOm RocheDet mener viPharma løsningerPresseKarrierePrivacy noticeLegal statementCookie policy